Familielandbruget MIDT-Jylland

Skal vi tilbage til landeveje?

Pressemeddelelse fra Danske Vandløb:

Skal vi tilbage til landeveje?

Foreningen Danske Vandløb mener, at myndigheder burde se på udviklingen i mængden af regnvand, som var det trafikken på motorvejene

Danmark er ved at drukne i vand, og det er vi et langt stykke ad vejen selv skyld i, mener foreningen Danske Vandløb, der med 13.000 medlemmer repræsenterer grundejere, vandløbslaug, pumpelaug og andre med interesse i vandløb.

Ifølge foreningen har et misforstået hensyn til miljøet og alt for restriktive tolkninger af EU-regulativer snævret de danske vandveje ind, så de ikke kan tage trafikken/vandet.

- Det svarer stort set til at flytte den stigende biltrafik fra motorvejene tilbage til landevejene, siger bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb, Hans de Neergaard.

Den øgede regnmængde skal ledes væk via vandløb, der ofte ikke er renset op eller grødeskåret af hensyn til miljøet. Dermed begrænses afvandingen, hvilket blandt andet medfører engarealer, der enten er oversvømmede eller har fået så høj grundvandsstand, at de ikke kan dyrkes. Også husejere får fugtige kældre, hvor der aldrig før har været den slags problemer.

Hertil kommer, at flere byer, som eksempelvis Holstebro, oplever oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl.

Gør bækken bred – gør åen dyb

Danske Vandløb ser det som den mest nærliggende løsning at gøre vandløb dybere eller bredere.

Ved at etablere vandløbsprofiler, hvor vandet i tørrere perioder løber i bunden, og i mere regnfulde perioder løber i en bredere udgravet profil, vil vandløb kunne aftage langt større vandmængder.

Det har dog ikke været nemt at få tilladelse til at uddybe vandløb på grund af en restriktiv fortolkning af EU-regulativer omkring vandløb.

- Embedsmænd og politikere har overimplementeret EU-lovgivningen i Danmark, hvilket vi i flere tilfælde har påpeget i konkrete sager, siger Hans de Neergaard.

Det betyder, at lodsejere ved vandløb kan opleve stærkt skadevoldende vand i bygninger og på afgrøderne. Yderligere betyder forsumpning af arealer store gener i form af insekter og ikter, der kan skade både mennesker og græssende dyr.

Danske Vandløb finder belæg for, at det ikke har blivende negative miljømæssige konsekvenser at foretage uddybninger.   Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb.

Rent faktisk betyder de store forsumpede arealer, at der sker en kraftigere udvaskning af kvælstof, fordi der er store arealer, der ikke kan optage gødning, da de står under vand.

 

Værdier skal bevares

De danske vandløb har i årevis været vedligeholdt og reguleret, så bebyggelser har kunnet bevares og jorden har kunnet dyrkes. Det har været en kæmpe samfundsinvestering, men det har sikret værdierne og en både rentabel og miljøvenlig jordbrugsproduktion.

- Vi mener, at myndighederne har en pligt til at værne om de værdier, der er skabt i det åbne land, både af grundejere og land- og skovbrugere, siger Hans de Neergaard. Værdierne er skabt af skatteborgere, som til gengæld for skattekronerne må have ret til at forvente beskyttelse mod udhuling af deres værdier og levebrød.   

Foreningen opfordrer derfor til, at regeringen lovgiver, så de danske vandløb kan få en kapacitet, der tager hensyn til de vandmængder, vi har nu, og den fordobling, der nogle steder ventes at skulle afledes frem til år 2050.

Ligeledes ønsker foreningen, at de regulativer, som gælder for vandløbene udformes, så de er entydige og ikke giver risiko for forskellige fortolkninger og dermed usikkerhed om lodsejeres retsstilling.

Fakta:

Danske Vandløb er en landsdækkende forening, der repræsenterer alle med vandløbsinteresser. Foreningen har 13.000 medlemmer, hvilket omfatter grundejere, vandløbslaug, pumpelaug, landmænd og andre med interesser i vandløb.

Yderligere oplysninger hos:

Søren Hansen, sekretær og bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb, tlf. 6178 0364 / soerhans@hotmail.com